Kontaktoplysninger

SFO'en har følgende telefonnumre:

SFO-basen/aulavagten:    79 96 51 04

Pavillonen/3. klasserne:   79 96 51 25

Tur/førskole:                    79 96 51 26  

 

Dagligdagen

Børnene logger sig ind på Iportalen når de kommer fra skole. Herefter er der "Timeout" - hvor børn tilmeldt frugtordningen spiser et lettere måltid mad sammen. Et tidspunkt på dagen som børnene ser frem til og en aktivitet i sig selv.

Dagen igennem er der leg og planlagte aktiviteter, hvor børnene selv bestemmer, om de vil deltage. Har de meldt sig til en aktivitet skal de deltage. Aktiviteterne er meget alsidige. Tilbud som drama, højtlæsning, madlavning og forskellige værkstedsaktiviteter foregår i huset.

I vinterhalvåret går vi i hallen og dyrker forskellige former for sport bl.a. fodbold, badminton, håndbold, "sjov leg" og volleyball. Om sommeren vil der være tilbud som hockey, fisketure mm.

Skal vi ud af huset, tager vi afsted kl. 14.30 og er tilbage igen ca. kl. 16.00.

Datoer og aktiviteter er at finde på Iportalen.

Vi tilstræber at holde børnemøder, hvor alle børn deltager. Her får alle børn mulighed for at komme til orde, hvis der er behov for det. Vi synger sange og får de meddelelser der vedrører os. 

Efter endt dag i SFO sørger aulavagten for, at de børn der selv må cykle eller gå, bliver sendt hjem, sendt med bussen eller afsted til anden aktivitet. 

 

Morgenmad

Der tilbydes morgenmad til de børn , der møder ind inden kl. 7.30. Morgenmaden består af havregryn, cornflakes og brød med ost eller marmelade. Hertil mælk eller vand. Har dit barn andre ønsker er du velkommen til at tage det med. 

 

Madpakker

Der er mange børn der har brug for et stykke mad i løbet af dagen. Det vil være en god ide at give dit barn en ekstra madpakke med til at stille eftermiddagens sult. Madpakken kan afleveres i vores køleskab inden kl. 8.00. Husk at skrive navn på. Køleskabet bliver tømt hver aften ved lukketid. 

 

Frugt

Frugtordningen koster 300 kr om året for hvert barn. 150 kr halvårligt. Børnene tilbydes forskellige frugter, brød, kiks eller hvad vi finder på. Om fredagen får vi ofte hjemmebag. Frugtordningen er et mellemmåltid og kan ikke erstatte madpakken. 

Hvis du ønsker at betale halvårligt kan du betale til august og februar. 

Du kan indbetale på konto nr., 4394 - 11731163 eller mobilepay på 30 58 63 92. HUSK AT SKRIVE BARNETS FULDE NAVN OG KLASSE på ved tilmelding.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har betalt for frugt kan du henvende dig til personalet. Der vil desuden på Iportalen være en gul plet. 

 

Hvor er mit barn?

Da vore lokaler og udenomsarealer ligger spredt kan ved hjælp af Iportalen se hvor barnet befinder sig. Tryk på barnets klasse og find billedet af dit barn. Under billedet kan du se hvor i SFO'en barnet befinder sig. Du er altid velkommen til at bede aulavagten om hjælp. 

 

Lokaler

SFO'en benytter følgende lokaler:

Værkstedet: Her arbejdes der med ler, træ, gips, stof, maling osv. Aktiviteterne er sammen med en voksen

Køkkenet/Basen: Her hygger vi, spiser morgenmad, tegner, bager, læser og spiller spil. 

Puderummet: Her kan vi tumle, hoppe, klatre, bygge huler eller tage en tur i rutchebanen, lege i dukkekrogen eller hygge på hemsen.

Pavillonen: Det er 3. klassernes hus. Huset ligger mellem Spiloppen og Loppen. 3. klasserne går i pavillonen kl. 14.10 og vender tilbage til SFO'en kl. 16 hver dag. Direkte telefon til pavillonen er 79 96 51 25.

Aulaen: Det er gangen hvor Iportalen er placeret. Her er der computere til drenge og piger, og sofaer til de børn der har lyst at slænge sig og læse i bøger. 

0. klasserne:Her kommer børn der elsker at lege og konstruere med alverdens byggeklodser. Her bliver også danset, lavet drama og bevægelseslege. 

Gymnastiksalen/Hallen:Her er der sjove og fysisk udfordrende aktiviteter. Her spiller vi forskellige boldspil og leger vilde lege. 

Udenomsareal: Vores udenomsareal indeholder mange spændende ting: rutsjebaner, klatreborg, legehuse, bordtennis, sandkasser,bålhytte, fodboldbane, cykelbane et par (træ)heste, mooncars, cykler og rulleskøjter. Udenomsarealet strækker sig rundt om SFO'ens lokaler. 

Bålhytte: Foruden at kokkerere over bålet bliver her snittet, snedkereret og lavet spændende ting af naturmaterialer.

Bussen:SFO'en har sin egen bus til ture ud af huset. Der er plads til 8 børn. 

 

Afhentning og oprydning

Når du henter dit barn er det vigtigt:

- at barnet får tid til at rydde op efter sig inden I går

- at barnet siger farvel til en voksen og logger sig ud på Iportalen.

 

Skiftesko og skiftetøj

Dit barn skal have skiftesko og skiftetøj med i en taske. Gulvene er glatte og kan være kolde så der er brug for skiftesko. Hvis uheldet er ude og vejret er dårligt er der brug for skiftetøj. 

 

Sikkerhedsudstyr

Til rulleskøjteløb, cykeltræning e. lignende skal dit barn selv medbringe sikkerhedsudstyr. På cykeltur skal barnet selv medbringe cykel og hjelm i forsvarlig og lovlig stand. 

 

Glemte sager

Vi opbevarer glemte sager et halvt år, hvorefter det bliver kasseret. Tøj kan du finde i "glemt tøj-kassen" ved indgangen. Madkasser og drikkedunke i kassen ovenpå køleskabet.

 

Forældresamtaler

Vi værdsætter jf. vores målsætning et godt og konstruktivt forældresamarbejde og du vil derfor altid kunne træffe aftale med personalet om en samtale, hvis der er forhold du ønsker drøftet. Vi vil naturligvis gøre det samme. En gang årligt deltager SFO-personalet ved café-samtalerne.